Den anden dag var jeg på en byvandring i Randers. Målbevidst styrede jeg efter en blomsterbutik. Men som altid, når jeg går igennem denne smukke bymidte, bliver jeg slået af den måde, hvorpå kunsten er brugt i byrummet. Konen med æggene, Hesten, Huset. På små torve gemmer sig skulpturer af Sv. Wiig hansen og andre big shots. Var jeg pædagog, ville jeg fortælle om konen med æggene ude i byen. Nuvel, jeg er vist selv ved at samle sammen til et tårn af æg i denne beretning. Jeg skulle jo købe blomster. Butikken med blomster står og byder sig til med vinduer, der fortæller mig, at jeg hjemme kan få det næsten ligeså smukt. Hvis jeg slæber lidt natur ind i min stue. I julen var det et helt træ, der brød hverdagens skel mellem ude og inde. Nu er det egne forsythiagrene og butikkens blomster. Tulipaner i mange farver. Vælger gul og pink. De kan så korrespondere med min plakat fra Hamburg Kunsthalle med Stilleben - dog uden tulipaner. Men med disse farver. Som en vindueskigger går jeg videre gennem byen og bliver lokket af de varer, der faldbyder sig. Ingen råben, men en tavs byden sig til. Vi er vindueskiggere hver dag.
Nøglebegreber i denne lille kulturanalystiske øvelse er
Vane
Hverdag
Vareæstetik.
Nøgelssymbolerne er
Tulipanen - synet, lugtesansen, forgængeligheden. Plus en hel kunsthistorie bag sig.
Vinduet ...
Vandringen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar